Som de sidste dage nu passere er jeg begyndt at sige farvel til venner og familie, nu er der jo ikke langt igen. Det begynder at blive mere og mere virkeligt. Jeg har opdaget at det er svært at sige farvel, men når man tænker over det, er det jo "kun" 10 måneder, og man ses jo igen på et eller andet tidspunkt, plus jeg vil jo stadig holde kontakten med folk her hjemme. Når man ved det, hvorfor er det så alligevel at man kan blive så ked af det?
At sige farvel er hårdt, og det er ikke noget jeg nyder, jeg har allerede sagt farvel til nogle af mine veninder og en stor del af min familie. Gad vide hvordan det bliver når jeg på torsdag skal til at sige farvel til mine forældre, jeg tror ikke at det bliver nemt. Det er jo ikke fordi jeg ikke glæder mig til at komme til Frankrig, det gør jeg(!), men det er alligevel mærkeligt at tænke på at der går meget lang tid før jeg ser dem jeg holder mest af igen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på; hvis jeg føler sådan her nu, hvordan føler jeg så når jeg engang skal hjem igen?
Men jeg vil helt sikkert savne Danmark, jeg håber bare ikke at jeg vil savne det for meget.
Bisous
Nina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar